Bliv synlig med søgemaskineoptimering

En effektiv måde at skaffe nye kunder på er ved at have en god placering i Google. Og med god mener vi en af de øverste organiske pladser på side 1. For at få en topplacering i Google kræver det, at Google mener, at din side er relevant og god i forhold til det eller de søgeord, der er blevet søgt på. Google lever jo af at vise os de bedste og mest relevante resultater, når vi søger. Hvis de ikke lever op til det, holder vi hurtigt op med at bruge søgemaskinen.

Hvad kræver det så at få en topplacering i Google?

Det kræver en skøn blanding af flere elementer. Her er tre grundlæggende elementer, der skal være styr på: For det første skal det tekniske grundlag være på plads på din hjemmeside, og strukturen skal være korrekt opbygget. For det andet skal du tilbyde dine besøgende godt indhold. Og godt indhold er det, som dine besøgende har brug for og som de regner med at finde på siden. For det tredje skal din hjemmeside være en, ”man snakker om på nettet”. Det vil sige, at andre sider skal linke til din side, så Google kan se, at andre synes, at din hjemmeside er et besøg værd.

Sådan foregår arbejdet med søgemaskineoptimering

Arbejdet med søgemaskineoptimering kan lidt forenklet inddeles i 3 dele.

I første del, som er analysedelen, danner vi os et indtryk af, hvordan din nuværende synlighed er, og hvor stor konkurrence der er inden for din branche. Ud fra det kan vi lægge en plan for selve arbejdet med søgemaskineoptimeringen.

Det deler vi typisk ind i to steps: På step 1 høster vi de lavthængende frugter og udfører det arbejde, som giver umiddelbare resultater.

På step 2 arbejder vi med den lidt mere langhårede del af søgemaskineoptimeringen. Her hænger frugterne lidt højere, og det kræver lidt mere anstrengelse at få dem plukket. Hele forløbet aftaler vi med dig, så du ved præcis, hvad der foregår. I nogle tilfælde arbejder vi på step 1 og step 2 sideløbende, da en hjemmeside sagtens kan have lavthængende frugter på et produkt, mens et andet produkt fra starten kræver mere arbejde pga. fx høj konkurrence.

Vi arbejder kun med én kunde inden for samme branche, når vi udfører søgemaskineoptimering.

Del 1: Analyse

En opgave starter altid med en analysefase. Uden den er det som at arbejde i blinde, og det får hverken du eller vi noget godt ud af. Vi lever af at skabe håndgribelige resultater, og det kan vi kun, når grundlaget er i orden. Analysedelen består af:

  • Analyse af din nuværende hjemmesides tekniske og strukturelle opbygning samt indhold (hvis relevant)
  • Søgeordsanalyse
  • Konkurrentanalyse
  • SEO-strategi.

Del 2: Søgemaskineoptimering step 1– de lavthængende frugter

Når vi har grundlaget på plads, gælder det bare om at komme i gang med arbejdet med søgemaskineoptimering. Typisk vil vi starte med de lavthængende frugter, altså de indsatsområder, der er lige til at gå til. Det kan fx involvere:

  • Onsite søgemaskineoptimering gennem fx ny struktur
  • Intern linkbuilding
  • Nyt indhold som fx nye tekster
  • Opsætning af Google Analytics (hvis relevant)
  • Søgemaskineoptimering via sociale medier som Facebook, LinkedIn, Google+, Twitter, YouTube etc.

Del 3: Søgemaskineoptimering step 2 – videregående

Efter arbejdet med de lavthængende frugter i step 1 kan du vælge enten at lade tiden arbejde for dig og vente og se, hvordan din hjemmeside stødt og roligt bliver placeret bedre og bedre på Google. Du kan også vælge at fortsætte med at arbejde på søgemaskineoptimeringen, så du dels opnår resultater hurtigere og dels sikrer, at du gør alt, du kan, for at opnå gode placeringer og fylde godt i søgeresultaterne.
I søgemaskineoptimering step 2 foregår arbejdet løbende, og vi arbejder typisk med:

  • Ekstern linkbuilding
  • Blogindlæg og artikler samt andet relevant indhold

Søgemaskineoptimerings-tjek (SEO-tjek)

Dette tilbud er for dig, der allerede har en hjemmeside, og som gerne vil have tjekket, hvor godt eller dårligt den er søgemaskineoptimeret og hvad du kan gøre for at opnå bedre placeringer. Det får du:

  • Analyse af strukturen – herunder URL-struktur           
  • Teknisk gennemgang af koden og fejlfinding
  • Forslag til tekstforbedringer – herunder titles og descriptions (metatags)
  • Interne links
  • Eksterne links
  • Samlet rapport over SEO-tjekket.

PS. Ofte anbefaler vi, at vores kunder både arbejder med søgemaskineoptimering og fx Adwords, da der er god mening i at lade de to typer markedsføring supplere hinanden. Men det kommer naturligvis altid an på det enkelte tilfælde. Læs mere om, hvordan vi arbejder med Adwords optimering her

Du er mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 41 41 53 85, hvis du har spørgsmål.